Mine hobbies

Til startsiden
Whisky
Rom
Mønter

 

Det er nu ikke fordi jeg har alt for mange hobbies. Min undskyldning er at mit arbejde er min hobby (men fortæl det ikke til min chef!), og derfor har jeg ikke ret meget tid til mine fritidsaktiviteter. Meeeen - et par ting bliver det da til...

Dyr.

Vi har 3 hunde (Ikiru, som er en Great Japanese, og Tora og Kanzi, som begge er akitaer), 2 heste (Carmen og Epona, begge Shagya arabere) og 3 katte (Mitte, Herbert og Doggy(!) ) i familien, som vi bruger en del tid på. Du kan læse mere om dyrene på Lenes (hende der bestemmer hvor skabet skal stå) hjemmeside. Jeg har også nogle billeder af dem.

Penge.

Jeg er meget interesseret i penge. Faktisk så meget at jeg samler på mønter fra Danmark, Tyskland, Island og Grønland - samt andre steder fra perioder hvor Danmark har haft overherredømmet (lidt af en imperialistisk tankegang...). Jeg har samlet mere eller mindre seriøst siden jeg var 14 år, så efterhånden har jeg fået fat i de fleste almindelige mønter, hvoraf de fleste faktisk ikke er noget særligt værd i penge. Men det gør nu ikke så meget. Det som jeg finder fascinerende ved mønter er mest historien omkring dem - udseende, navne, metallet, møntpolitik og så videre. Det er altid spændende at gå tilbage i tiden og forestille sig hvordan det var dengang... Klik her og læs et par gode historier.

Whisky.

Whisky - Guderne drik. Uisge beatha (udtalt ushkibeia) er det gamle gæliske ord for aqua vitae. Det har udviklet sig til ordet whisky i Skotland, og til whiskey i Irland. Der er forskelle i måden whisk(e)y fremstilles i de forskellige lande, men det er altid værd at undersøge en whisky nærmere. På en tur til Dublin i 1998 havde jeg chancen for at se nærmere på det gamle Jameson Distillery i Bow Street. Ved samme lejlighed deltog jeg i en whiskysmagning. Interessant! Check min whiskyside for at se mere.

Rom.

En anden interessant hobby er rom. Rom kan fås i utroligt mange varianter, og er udbredt i hele verden. Rom har ligeledes haft en stor historisk betydning inden for søfart. Interessant at vide, at man i gamle dage som sømand i marinen havde ret til en vis mængde rom hver dag! Check min romside for at se mere (engelsk).