Nogle eksempler på mønthistorier.

Dansk 1 skilling 1771
De hjerteløse mønter
Grønlands Styrelse
Møntmetaller
Daler

Dansk 1 skilling 1771

Den danske 1 skilling med årgang 1771 er en meget speciel mønt i den dansk-norske mønthistorie. Det er f. eks. den eneste mønt der med samme årstal i præget er udmøntet i 14 år. Desuden er det den mest almindelige "gamle" mønt med mange varianter, så det gør det dels økonomisk meget overkommeligt at samle den, dels er det spændende via varianterne at følge stempelskærerne på de tre udmøntningssteder: Altona, København og Kongsberg. Der er mønter nok at tage af, som skemaet viser:

(kilde: Frank Pedersen: 1 skilling 1771)

... kom ikke og sig at hovedaktionæren (kongen) ikke havde styr på tingene.

For at udmønte så stort et antal mønter regner man med et forbrug på 6-700 stempelpar (der bruges to stempler - et pr. side). Alle stempler er skåret i hånden af en stempelskærer. Da hver stempelskærer havde sine egne særkender kan man altså ofte se dels hvem der har skåret stemplerne til den enkelte mønt, og hvor mønten er blevet præget. Der er dog en undtagelse til det sidste, idet der i det hektiske år 1784 blev sendt stempler fra København til Altona.

Især stempelskæreren i København, Johan Ephraim Bauert, har givet grund til interesse. Det er uklart om han var et sjuskehoved, eller om han var så stresset at kvalitetskontrollen blev "glemt" (der blev skåret MANGE stempler i København!). I hvert fald synes han at være ophavsmand til nogle alvorlige fejl på enkelte stempler, idet teksten "1 SKILLING DANSKE K M" (K M for Kobber Mynt) også kan findes som "1 SKILLING DANAKE K M", 1 SKILIING DANSKE M K", "1 SKILLING DNASKE K M" og " 1 SKILLING DANKSE K M". Bauert havde dog en forstående chef i møntmester Knorph, idet han (Knorph) ved flere lejligheder i forbindelse med klager over kvaliteten af mønterne holdt hånden over Bauert på grund af arbejdspresset. Et andet tegn på arbejdspresset findes i breve fra Knorph, der "hvert øjeblik" må korrespondere med de bevilgende myndigheder for at få finansieret indkøb af nye heste til at trække valseværket, som erstatning for de døde eller gamle heste, der ikke kan mere.

Mønten blev inddraget fra dansk cirkulation i 1814, men blev ved med at cirkulere i Norge helt til udgangen af 1876 (dvs. til møntreformens gennemførelse, hvor Norge gik over til Krone-mønt).

De hjerteløse mønter

Begrebet de hjerteløse mønter blev skabt under 2. verdenskrig på Færøerne, idet man ikke som vanligt kunne modtage skillemønt fra Danmark på grund af besættelsen. Der blev derfor præget 100.000 1-, 2-, 5-, 10- og 25-ører på Royal Mint i London, hvor man naturligvis ikke kunne bruge den Kongelige Mønts (i København) møntmærke - et hjerte, endsige den danske møntmesters signatur. De i alt 500.000 mønter blev sendt til Færøerne med 4 skibsladninger - desværre nåede kun de 3 frem. Man kan dog formode at den forliste fjerdedel af mønterne ikke længere er værd at bjærge...

Grønlands Styrelse

Grønlands Styrelse - og senere Den Kongelige Grønlandske Handel - stod i perioden 1926 - 1964 for udmøntningen af de officielle grønlandske mønter. Det første sæt mønter blev præget i 1926 på den Kongelige Mønt i København, og bestod af en 25-øre, en 50-øre og en 1-krone, alle med samme motiv, men med forskellig størrelse og metal. Til trods for forskellene var der en del forvekslinger mellem mønterne, idet 50-øren var mindst, 25-øren større, og 1-kronen endnu lidt større - samme størrelser som de danske mønter (men hvor 25-øren var forsynet med et hul i midten og et andet motiv). Der var derfor op til 2. verdenskrig nogen korrespondance om hvordan problemet skulle løses. Krigen satte imidlertid en stopper for den Kongelige Mønts medvirken, og Grønlands Styrelse traf derfor beslutning om ganske enkelt at samle alle 25-ørerne sammen og sende dem til USA for at få standset et hul i midten af dem. Imidlertid viste det sig for besværligt at sende mønterne til USA, så i stedet blev de sendt til Julianehåb, hvor smedemester John Høegh fik opgaven - undtagen 25-ørerne fra Sukkertoppen, hvor man selv klarede opgaven. Ideen virkede sådan set, men der blev kun indsamlet en del af de i alt ca. 370.000 25-ører, så de "nye" gennemhullede 25-ører er i dag mere eftertragtede som samlerobjekt end de oprindelige.

Med til historien hører også, at den første 5-krone mønt blev præget i Philadelphia i U.S.A. i 1944, på Grønlands Styrelses foranledning for at lette presset på seddel-cirkulationen. Det var danske pengesedler, der cirkulerede, og der havde jo ikke været friske forsyninger af dem i nogle år. Og selv i Grønland bliver pengesedlerne slidt efterhånden... Mønten blev lavet med samme motiv som de øvrige mønter, men noget større end 1-kronen, og uden møntmærke (altså også "hjerteløs") og uden signatur. Grønland var således langt foran Danmark på møntfronten, eftersom den første danske 5-krone først blev præget i 1960, året efter at den sidste 2-krone blev præget.

Møntmetaller

Efter møntreformen, efter hvilken man i 1873 gik over til kronemønt, blev de mindste værdier af mønterne (1-, 2- og 5-ørene) præget i bronze, og øvrige værdier i sølv. 1. verdenskrig skabte imidlertid mangel på disse metaller, så i 1918-19 blev man nødt til at udskifte bronzen med det noget ringere (i møntsammenhæng) metal jern, og sølvet i de større møntværdier blev erstattet med kobbernikkel (10 og 25-ører) og aluminiumsbronze (1- og 2-kroner, og senere også ½-kronen).

Også 2. verdenskrig skabte problemer, så igen måtte de mindste 3 møntværdier holde for: De blev præget i aluminium i 1941, og i zink 1942-45 - et rigtig dårligt møntmateriale.

Daler

Indtil møntreformen 1873 var hovedmønten i det danske pengemarked daleren. Da man skiftede til kroner og øre var der naturligvis en overgang hvor både de nye og gamle møntbetegnelser var i brug, og da "vekselkursen" angav at en daler var det samme som 2 kroner blev 2-kronen hurtigt kaldt for "daler" - et begreb der havde været kendt i generationer. Og denne betegnelse har altså holdt op til nutiden...